Viden
Hvad kan jeg bruge hjemmesiden til?
Hjemmesiden er en hjælp til dig, der er i tvivl om, hvorvidt et bestemt værdipapir står på Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber - mere mundret kaldet positivlisten eller ABIS-listen.
Hjemmesiden forsøger også at forklare, hvad det betyder for beskatningen - og for den måde, du investerer på.
Hvad er positivlisten?
Positivlisten er også det, man kalder ABIS-listen. Den omfatter investeringsselskaber - typisk udenlandske ETF'er og visse danske akkumulerende fonde - der over for Skatteforvaltningen har meddelt, at de er aktiebaserede.
Er et investeringsselskab registreret for et indkomstår, lagerbeskattes gevinst og tab som aktieindkomst, og beviset kan som udgangspunkt indgå på en aktiesparekonto.
Er det ikke registreret, beskattes det som kapitalindkomst og kan ikke indgå på aktiesparekontoen.
Hvad dækker positivlisten ikke?
Danske minimumsbeskattede investeringsforeninger skal ikke stå på ABIS-listen. Det gælder f.eks. mange af de udbyttebetalende aktieinvesteringsforeninger, danske banker sælger til private.
Deres skattestatus følger andre regler. Er foreningen aktiebaseret, det vil sige, at mindst halvdelen af formuen er placeret i aktier, beskattes afkastet som aktieindkomst - men efter realisationsprincippet. Derfor kan du ikke finde foreningen her. At en fond ikke findes på denne hjemmeside, betyder derfor ikke, at den ikke er aktiebaseret.
Et konkret eksempel på forskellen: ETF'en iShares Core MSCI World UCITS ETF der investerer i globale aktier står på positivlisten og får derfor svaret JA.
En dansk investeringsforening som Sparindex Globale Aktier investerer i stort set de samme globale aktier, men står ikke på positivlisten. Det gør den ikke, fordi den er en udbyttebetalende, minimumsbeskattet investeringsforening. Dens afkast beskattes dog alligevel som aktieindkomst.
Søger du efter en investeringsforening og får svaret "ikke fundet", er det altså ikke et endegyldigt svar på, om investeringsforeningen er aktiebaseret.
Lagerbeskatning og realisationsbeskatning
De to ord beskriver hvornår du beskattes af et afkast - ikke hvor meget.
Ved realisationsbeskatning betaler du først skat, når du sælger. Så længe du beholder værdipapiret, udskydes skatten - uanset hvor meget det er steget. Aktier og de fleste danske udbyttebetalende investeringsforeninger beskattes efter dette princip.
Ved lagerbeskatning gøres afkastet op ved udgangen af året, og du beskattes af årets værdistigning - også selv om du ikke har solgt. Er værdien i stedet faldet, får du et fradrag. Investeringsselskaber på positivlisten lagerbeskattes, og det samme gælder alt, hvad der ligger på en aktiesparekonto.
Hvad er bedst? Der findes ikke et entydigt svar. Ved lagerbeskatning betaler nogle gange skat af en gevinst, selvom du endnu ikke har solgt dit værdipapir. Falder det så i værdi efterfølgende, risikerer du at have betalt for meget i skat af det værdipapir. Men pengene er ikke tabt - du får i stedet et fradrag til senere gevinster i alle værdipapirer. Ved realisationsbeskatning betaler du først skat, når de sælger med gevinst. Det gør også, at dine værdipapirer potentielt kan stige mere i værdi, da du ikke skal betale skat løbende. Til gengæld risikerer du at stå med en meget stor skatteregning til sidst - og det kan betyde, at du ender med en beskatning på 42%.
Aktieindkomst og kapitalindkomst
De to ord beskriver, i hvilken 'kasse' et afkast beskattes - og det afgør satsen. Det er netop den kasse, positivlisten er med til at bestemme for investeringsselskaber.
Aktieindkomst dækker gevinster og udbytter fra aktier og fra investeringsselskaber på positivlisten. Den beskattes med 27% op til en årligt reguleret progressionsgrænse og med 42% af det, der ligger over. Grænsen står altid på skat.dk.
Kapitalindkomst dækker blandt andet afkast fra investeringsselskaber, der ikke står på positivlisten. Kapitalindkomst lægges sammen med din øvrige kapitalindkomst - det kan være løn. Har du eksempelvis renteudgifter på et realkreditlån, trækker det omvendt din kapitalindkomst ned. Din beskatning bliver altså udregnet ud fra din samlede indkomst, hvorfor det er svært at sætte den præcise beskatning på formel.
Derfor er hverken det ene eller det andet entydigt bedst: for én person er aktieindkomst billigst, for en anden med store renteudgifter kan kapitalindkomst være det. På en aktiesparekonto er spørgsmålet irrelevant - dér er satsen 17% uanset hvad.