Viden om positivlisten
Hvad kan jeg bruge hjemmesiden til?
Hjemmesiden er en hjælp til dig, der er i tvivl om, hvorvidt et bestemt værdipapir står på Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber - mere mundret kaldet positivlisten eller ABIS-listen.
Hjemmesiden forsøger også at forklare, hvad det betyder for beskatningen - og for den måde, du investerer på.
Hvad er positivlisten?
Positivlisten er også det, man kalder ABIS-listen. Den omfatter investeringsselskaber - typisk udenlandske ETF'er og visse danske akkumulerende fonde - der over for Skatteforvaltningen har meddelt, at de er aktiebaserede.
Er et investeringsselskab registreret for et indkomstår, lagerbeskattes gevinst og tab som aktieindkomst, og beviset kan som udgangspunkt indgå på en aktiesparekonto.
Er det ikke registreret, beskattes det som kapitalindkomst og kan ikke indgå på aktiesparekontoen.
Hvad dækker positivlisten ikke?
Danske minimumsbeskattede investeringsforeninger skal ikke stå på ABIS-listen. Det gælder f.eks. mange af de udbyttebetalende aktieinvesteringsforeninger, danske banker sælger til private.
Deres skattestatus følger andre regler. Er foreningen aktiebaseret, det vil sige, at mindst halvdelen af formuen er placeret i aktier, beskattes afkastet som aktieindkomst - men efter realisationsprincippet. Derfor kan du ikke finde foreningen her. At en fond ikke findes på denne hjemmeside, betyder derfor ikke, at den ikke er aktiebaseret.
Et konkret eksempel på forskellen: ETF'en iShares Core MSCI World UCITS ETF der investerer i globale aktier står på positivlisten og får derfor svaret JA.
En dansk investeringsforening som Sparindex Globale Aktier investerer i stort set de samme globale aktier, men står ikke på positivlisten. Det gør den ikke, fordi den er en udbyttebetalende, minimumsbeskattet investeringsforening. Dens afkast beskattes dog alligevel som aktieindkomst.
Søger du efter en investeringsforening og får svaret "ikke fundet", er det altså ikke et endegyldigt svar på, om investeringsforeningen er aktiebaseret.
Hvorfor står Vanguard ikke på positivlisten?
Ingen af Vanguards fonde står på positivlisten for 2026. Det gælder også Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (ISIN IE00BK5BQT80 og IE00B3RBWM25), som mange søger efter.
Det skyldes ikke, at Skattestyrelsen har vurderet fondene og sagt nej. Et investeringsselskab kommer kun på positivlisten, hvis selskabet selv eller dets forvaltningsselskab har meddelt Skattestyrelsen, at det er aktiebaseret (aktieavancebeskatningslovens § 19 B). Skattestyrelsen sætter ikke fonde på listen af egen drift. Vanguard har altså ikke indsendt den meddelelse for sine fonde. Hvorfor, kan positivlisten ikke svare på.
Meddelelsen skal være indsendt senest den 1. november året før det indkomstår, den skal gælde fra (nyoprettede fonde har en særlig frist). Melder Vanguard sine fonde til, kan de derfor tidligst stå på listen fra det følgende indkomstår - og så dukker de automatisk op her.
Hvad betyder det for dig?
Vanguards europæiske ETF'er er investeringsselskaber. Når de ikke står på positivlisten, gælder det samme som for andre investeringsselskaber uden for listen: På et almindeligt aktiedepot lagerbeskattes afkastet som kapitalindkomst, og fondene kan ikke ligge på en aktiesparekonto. I en pensionsordning gør positivlisten ingen forskel.
Det siger intet om fondenes kvalitet - kun om, hvordan de beskattes. Leder du efter en ETF, der følger det samme indeks og står på positivlisten, kan du søge på indeksets navn, f.eks. "FTSE All-World".
Hvad med amerikanske ETF'er?
Der står ingen fonde med en amerikansk ISIN-kode (den starter med US) på positivlisten for 2026. Det gælder også amerikanske bitcoin-ETF'er som iShares Bitcoin Trust (IBIT).
De fleste private investorer i EU kan i praksis heller ikke købe amerikanske ETF'er. EU's PRIIPs-regler kræver et faktaark (KID) for investeringsprodukter, der sælges til private, og det udarbejder amerikanske udbydere typisk ikke. Derfor tilbyder mange banker og handelsplatforme dem ikke til private kunder. Har du købt dem tidligere, kan du som regel beholde og sælge dem.
Hvordan en amerikansk ETF beskattes, afhænger af, hvordan den er indrettet. Er du i tvivl, så spørg Skattestyrelsen eller en skatterådgiver.
Lagerbeskatning og realisationsbeskatning
De to ord beskriver hvornår du beskattes af et afkast - ikke hvor meget.
Ved realisationsbeskatning betaler du først skat, når du sælger. Så længe du beholder værdipapiret, udskydes skatten - uanset hvor meget det er steget. Aktier og de fleste danske udbyttebetalende investeringsforeninger beskattes efter dette princip.
Ved lagerbeskatning gøres afkastet op ved udgangen af året, og du beskattes af årets værdistigning - også selv om du ikke har solgt. Er værdien i stedet faldet, får du et fradrag. Investeringsselskaber på positivlisten lagerbeskattes, og det samme gælder alt, hvad der ligger på en aktiesparekonto.
Hvad er bedst? Der findes ikke et entydigt svar. Ved lagerbeskatning betaler nogle gange skat af en gevinst, selvom du endnu ikke har solgt dit værdipapir. Falder det så i værdi efterfølgende, risikerer du at have betalt for meget i skat af det værdipapir. Men pengene er ikke tabt - du får i stedet et fradrag til senere gevinster i alle værdipapirer. Ved realisationsbeskatning betaler du først skat, når de sælger med gevinst. Det gør også, at dine værdipapirer potentielt kan stige mere i værdi, da du ikke skal betale skat løbende. Til gengæld risikerer du at stå med en meget stor skatteregning til sidst - og det kan betyde, at du ender med en beskatning på 42%.
Aktieindkomst og kapitalindkomst
De to ord beskriver, i hvilken 'kasse' et afkast beskattes - og det afgør satsen. Det er netop den kasse, positivlisten er med til at bestemme for investeringsselskaber.
Aktieindkomst dækker gevinster og udbytter fra aktier og fra investeringsselskaber på positivlisten. Den beskattes med 27% op til en årligt reguleret progressionsgrænse og med 42% af det, der ligger over. Grænsen står altid på skat.dk.
Kapitalindkomst dækker blandt andet afkast fra investeringsselskaber, der ikke står på positivlisten. Kapitalindkomst lægges sammen med din øvrige kapitalindkomst - det kan være løn. Har du eksempelvis renteudgifter på et realkreditlån, trækker det omvendt din kapitalindkomst ned. Din beskatning bliver altså udregnet ud fra din samlede indkomst, hvorfor det er svært at sætte den præcise beskatning på formel.
Derfor er hverken det ene eller det andet entydigt bedst: for én person er aktieindkomst billigst, for en anden med store renteudgifter kan kapitalindkomst være det. På en aktiesparekonto er spørgsmålet irrelevant - dér er satsen 17% uanset hvad.